Vikar
Rigtig mange virksomheder er dagligt på jagt efter dygtige folk, der kan træde til med det samme - men måske kun for en periode. Virksomhederne har brug for stabile, effektive og motiverede medarbejder, der kan og vil gøre en forskel. Er du en af dem, så opret din profil hos JA Connect. Det eneste du skal gøre er at være lidt omhyggelig, når du udfylder en præcis profil og vedhæfter dit CV. Når vi har jobordre der matcher dine kvalifikationer bliver du indkaldt til et interview hos os, hvor vi vil underskrive en tilknytningsaftale og afholde en personlig samtale. Så er du med i puljen, når virksomhederne beder os om at finde de rigtige folk. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at søge et af vores stillingsopslag.
Hvis du er ledig og har udfordringer med at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, er vikarjobs en rigtig god mulighed, hvor vi hjælper dig på vej. Vi tager os i første omgang af kommunikationen med virksomhederne og sørger for alt det praktiske som administration, løn, pension, fritvalgskonto, feriepenge osv. Du skal blot holde din profil opdateret og være klar til at deltage i samtaler hos kunden, når vi har fundet det rigtige job og det perfekte match.